FAQ for sygdomsbehandlere
Center for det Maritime Sundhedsvæsen er videnscenter for maritime medicinske spørgsmål. På denne side gives svar på en række af de mest hyppige henvendelser.
Om kurser og beviser
-
Hvor meget koster et kursus?
Kursus er lovpligtigt og er dermed som udgangspunkt gratis for danske borgere og EU-statsborgere.
PDF: Regler for til- og afmelding af kurser findes yderligere informationer.
-
Hvornår er der et ledigt kursus? Hvordan tilmelder jeg mig?
Vores kurser findes på
Tilmelding til vores kursus gøres nemt og digitalt inde på hvert enkelt kursus. Vær ude i god tid.
-
Jeg kan ikke nå at komme på kursus inden mit sygdomsbehandlerbevis udløber, hvad gør jeg?
Du må ikke sejle som skibsfører og sygdomsbehandler uden gyldigt bevis, derfor er det vigtigt at kontakte CMS og få en dispensation og en kursusudsættelse.
Du skal fremsende en mail til cms@dma.dk, hvor følgende fremgår:
- Hvornår dit bevis udløber.
- Hvornår du er tilmeldt kursus, dokumentation medsendes.
- Hvem andre ombord har bevis.
- Hvilket skib der skal påmønstres.
Du vil få svar i løbet af få dage.
-
Jeg er fritidssejler og skal sejle jorden rundt, kan jeg deltage i sygdomsbehandler kursus?
Søfartsstyrelsen sætter ikke krav til sygdomsbehandler uddannelse i fritidsfartøjer.
Såfremt vi har ledige pladser på vore grundkurser, har du mulighed for at købe en plads, kursusprisen er 12.250 kr. excl. overnatning og forplejning. Kurset giver ikke noget certifikat eller lægeligt backup under din sejlads.
Du kan se evt. ledige muligheder på Kurser til sygdomsbehandlere - Danmark | Søfartsstyrelsen (soefartsstyrelsen.dk) A-kiste grundkursus.
Vi anbefaler at du henvender dig til ”Foreningen til Langtursejladsens Fremme” FTLF, som afholder mindre kurser og kan rådgive dig omkring dette.
-
Skal jeg stikke (skarpt) i medkursist?
Ja ifølge bekendtgørelse om kurser og beviser til sygdomsbehandlere i skibe, så skal du blandt andet kunne anlægge en venekanyle (drop) og foretage en intra muskulær injektion.
Hvis du vil læse mere om dette så klik her (BEK nr. 1116 af 10/10/2014, bilag 1, punkt 4)
-
Hvad er kravene for at bestå kurset?
Tilstedeværelse, alle lektioner, hele kurset.
Møde velforberedt og deltage aktivt i undervisningen.
Opfylde videns-, færdigheds- og kompetencemål.
Kunne anlægge venekanyle på gummiarm og medkursist, give injektioner og udføre øjenundersøgelse på medkursist.
-
Kan jeg altid være sikker på at komme på et kursus, hvor der undervises på dansk?
Vi kan ikke garantere, at et kursus bliver afviklet på dansk. Men kontakt sekretariatet på CMS på 7219 6004, så vil vi forsøge at imødekomme dit ønske.
Find vej til CMS fra København
Se videoen for at finde vej til kursuscenteret på Fanø fra lufthavnen i København.
Find vej til CMS fra Billund
Se videoen for at finde vej til kursuscenteret på Fanø fra lufthavnen i Billund.